Papirkugler & Silkepapirsblomster

I weekenden holdt vi 10 års fødselsdag for min datter Rasmine. Og i disse Corona-tider kunne vi jo desværre ikke holde en kæmpe fest, som hun ønskede sig på hendes første runde fødselsdag.

Meeeen selv om man ikke kan holde stor fest, så kan man jo godt gøre lidt ekstra ud af pynten…

Cecilie Pedersen & Ørums Ayrton

 

Vi lavede nogen flotte blomster ud af silkepapir og papirkugler af harmonikapapir. Begge dele er super nemme at lave, og man kan lave dem i mange forskellige farver. Blomsterne brugte vi til at sætte fast på de hestesko vi havde malet med guldspray, samt i et fad som dekoration. Papirkuglerne også kaldt Honey-bomb brugte vi også i dekorationen, samt på bordet med et spejl og nogen flotte glashjerter. Derudover havde vi lavet rosetter som bordkort og et flot hestehoved som servietholder (begge dele kan du snart købe i webshoppen).

 

 

 

 

Herunder vil jeg give jer en trin-for-trin guide i hvordan I laver de forskellige ting…

 

Blomster af silkepapir

 

  1. Tag 3 strimler silkepapir af ca 10 cm i bredden (klippes på det lange led).
  2. læg dem ovenpå hinanden – i de ønskede farvekombinationer.
  3. Fold dem som en musetrappe.
  4. Find en snor – evt. med en perle på, eller en elastik.
  5. Bind den fast midt på.
  6. Fold begge sider ud.
  7. Start forsigtigt med at hive første lag op hele vejen rundt, derefter de sidste 2 lag. 
  8. Så har du en flot blomst der er flad på den ene side. Ønsker du at blomsten er på begge sider, skal du lave 6 lag – hvor du hiver 3 lag op på hver side.

 

 

Papirkugler/ Honey-bomb

 

  1. Tag noget harmonikapapir (kan købes i forskellige hobbyforretninger). 
  2. Klip 2 halve cirkler på det lange led af papiret.
  3. Tag noget dobbeltklæbende tape ( lim kan også bruges), og lim først den ene side sammen, og derefter den anden side sammen.
  4. Så får du en fin rund papirkugle, som du kan folde ud i forskellige figurer.

 

Go´fornøjelse,

kærlige & kreative hilsner,

Christina

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *